Praktisk information
Esrum-Tisvildevejen er nu afmærket i sin fulde længde, fra landsby til landsby. Den er afmærket af frivillige med økonomisk støtte fra Friluftrådet, Gribskov kommune og Nordkysten.
Projektet er lavet og udvikles fortsat i et stort samarbejde mellem Foreningen Esrum-Tisvildevejen, frivillige fra landsbyerne, Museum Nordsjælland, Gribskov Kommune og Naturstyrelsen.
Gå fra landsby til landsby og oplev Esrum-Tisvildevejens 4 strækninger
Hele ruten er opdelt i fire dele mellem 8 små nordsjællandske landsbyer og hver af disse fire strækninger udgøres af en kortere og længere strækning, så du kan vælge efter lyst, behov og formåen.
Hvis du vælger de lange strækninger mellem landsbyerne, er ruten ca. 82 km. Vælger du de kortere strækninger, er ruten i alt ca. 65 km.
Vi arbejder på at lave små lokale sløjfer omkring landsbyerne, så du kan udforske landsbyerne, hvor du kommer frem. Ruten er lagt ad offentlige stier og grusveje og veje, og forløber på et begrænset antal kilometer på asfalt.
Bål i naturen
Der er intet som et bål, der kan indgyde ro og hygge, men der er regler for, hvor og hvornår der må tændes et bål i naturen.
På Friluftsrådets hjemmeside kan du finde inspiration til aktiviteter med bål. Læs mere på Ud i naturen’s hjemmeside om hvor du kan finde bålhuse, bålpladser m.v.
Naturens spisekammer
Der findes rigtig mange spiselige planter mv. i naturen. På Naturstyrelsens hjemmeside, kan du finde råd og vejledning til at samle svampe. Du kan også få hjælp til at artsbestemme de svampe, du har fundet ved hjælp af denne app: https://www.shroomi.dk/ Du kan også blive inspireret til at lave mad af de ting du kan finde i naturen ved hjælp af Vild Mad hjemmesiden.
Pakkeliste, anbefalinger og gode råd
Vores praktiske råd og anbefalinger
Der er mange ting, som har indflydelse på, at en vandring bliver en rigtig god oplevelse, fx. om vandreudstyret er i orden, støvlerne gået til eller overnatningen er booket.
Find beskrivelse af ruten og inspiration til pakkeliste m.m., som kan være godt at vide inden du begiver dig ud på eventyr.
Apps vi anbefaler
Med dette program i lommen kan du let finde og favorisere de shelter- og overnatningspladser, du ikke vidste hvor var. Med piktogrammer, filtre og GPS-koordinater finder du let det du søger.
Kan downloades fra App Store og Google Play
Opdag dit næste udendørs eventyr. Søg tusindvis af ruter eller skab din egen rute udfra verdens bedste udendørs kort.
Kan downloades fra App Store og Google Play
Pakkeliste – vandreudstyr
Det er vigtigt at pakke fornuftigt inden du tager på vandring. Dit vandreudstyr kan fx indeholde:
- Liggeunderlag eller tyk rullemadras
- Sovepose
- Hovedpude
- Lagen
- Rygsæk/taske/kuffert med tøj osv.
- Regntøj
- Vabelplaster
- Solcreme
- Badetøj
- Stor vanddunk
- Vandrestøvler/vandresko
- Mobiltelefon
- Sygesikringskort
Transport, mad og drikke, overnatning
Under hver enkelt etape finder du oplysninger om:
- Særlige oplevelser og seværdigheder
- Overnatningsmuligheder
- Transportmuligheder
- Tilgængelige toiletter med vand
- Mad og drikke
Klik på et af nedenstående links og få informationer om de fire stækninger:
Nye ture
November, 2024