
Lokal kultur og berigende kulturoplevelser
Læs om Esrum-Tisvildevejens strækninger og om hvordan du kommer rundt i landskabet, som byder på en stor tæthed af natur og kultur-seværdigheder. Vi ser det som en af vores store opgaver, at være med til at formidle disse steder, så de spændende og vigtige fortællinger ikke går tabt.
På Esrum-Tisvildevejen vil du kunne opleve formidling af både fagpersoner som arkæologer og naturvejledere, men vi arbejder også konkret med den lokale, stedbundne ægte og dedikerede formidling, som leveres af lokale med et dybt kendskab til deres ’eget’ sted. Du vil møde de mennesker, der lever deres liv her, og som af hjertet gerne vil øse af deres viden om egnen og den historie og kultur, der knytter sig til netop ”deres” sted.
Esrum-Tisvildevejen fra landsby til landsby
Fra Esrum – Mårum
Mørkegrøn rute går fra Esrum Kloster til Mårum og byder på den smukke natur i Grib Skov. Undervejs passerer du også den første af flere hellige kilder på ruten. Den korte rute er ca. 11 km. og den længste rute er over 18 km.
Fra Mårum – Annisse
Lysegrøn rute går, efter en velfortjent nats søvn på et af overnatningsstederne i Mårum eller Kagerup, videre mod Annisse. Undervejs passerer du en række kilder, der i den lokale folketro havde helbredende virkning. Den korte rute er ca. 19 km. lang og den længste rute er ca. 26 km. lang.
Fra Annisse – Ramløse
Gul rute går langs Arresøens bred ad en fredelig lille sti til Ramløse. Undervejs er der gode muligheder for at opleve søens dyreliv. Sidst på ruten kommer du til ”Ramløse Bakker”, som er et smukt kuperet område ned mod søen. Ruten er ca. 12 km. lang.
Fra Ramløse – Tisvilde
Orange rute går gennem de naturskønne områder Ellemosen, Tibirke og Tisvilde Hegn. I Tisvildeleje er Skt. Helens grav et besøg værd. Den korte rute måler ca. 19 km. Den lange rute er på ca. 23 km.
Planlæg din tur med vandrekort
Planlæg din færd langs Esrum-Tisvildevejen før I tager afsted.
Digitale og fysiske kort
Klik her for at dykke ned i rutens mange muligheder digitalt og besøg vores Interaktive Vandrekort her på siden.
Foretrækker du en fysisk kopi du kan have i hænderne på vandreturen?
Køb bog og kortmappe inden afrejse, til lige dele inspiration og planlægning.
Læs mere om vores vandrekort og bog ved at klikke her


Esrum-Tisvildevejen og menneskene bag
Esrum-Tisvildevejen næres af værdier som nærhed, dedikation og autencitet. Disse værdier tilføres af lokale frivillige aktører, små erhvervsdrivende og andre dedikerede mennesker, gennem kærlighed og tilknytning til deres egn og et kæmpe arrangement i projektet.
Esrum-Tisvildevejen er både bygget på frivillighed og får liv af de frivillige kræfter i foreningen Esrum-Tisvildevejen. De frivillige arrangerer løbende vandringer fra en til flere dages varighed. De står til rådighed og er klar til at formidle det helt særlige ved den nordsjællandske natur.
Esrum-Tisvildevejen dyrker lokale netværk på tværs af landsbyer, mobiliserer fællesskaber, understøtter lokale erhverv og styrker den bæredygtige turisme. Projektet udfolder og forstærker gennem de stedsbundne processer, de enkelte landsbyers værdier og liv.
Oplevelser leveret af lokale
Mange af de oplevelser vi vil formidle gennem Esrum-Tisvildevejen, hviler på indsatser som gøres af de lokale foreninger. Det er menneskerne i de lokale foreninger som leverer de helt unikke oplevelser, som du vil kunne opleve på de mange kulturspots på Esrum-Tisvildevejen. Oplevelser som eksisterer i forvejen, men som vi ønsker at sætte i system i forhold til vandreruten.
Vi vil skabe en platform for planlægning af oplevelser – et årshjul for oplevelser gennem Nordsjælland, som man kan planlægge sin rejse efter, og dermed få så meget af det Nordsjælland er, med sig hjem som muligt!
Læs mere herunder om hvilke ture, vi udbyder lige nu.

Nye ture
Marts, 2025