Kirkerne på Esrum-Tisvildevejen

Kirkerne og klostrene var i tidligere tider, de steder man fandt hvile, ly og imødekommenhed under sin færd som pilgrim, og denne praksis vil vi gerne være med til at styrke og genoplive på et kulturhistorisk, nysgerrigt og tidssvarende grundlag. Mange steder i verden er det stadig kirkerne der huser pilgrimme, og står for både det åndelige med afholdelse af andagter og messer, men også det praktiske omkring overnatning og mad til de vejfarende.

Få her et overblik over Esrum-Tisvildevejens kirker, som også er de kirker pilgrimmene besøger på den årlige pilgrimsvandring.

Esrum Kloster

Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster, der ligger ved Esrum nord for Esrum Sø i et landskab med skove og enge. Klosteret blev indviet til Jomfru Maria i 1151. Under ordenens ekspansion i 1100-tallet fungerede klosteret som spydspids i Skandinavien for udbredelsen af troen og for ordenen, idet Esrum Kloster snart blev moderkloster ved grundlæggelsen af flere klostre i Danmark og Nordtyskland.

Efter en større restaurering åbnede klosteret i 1997 for offentligheden. Ud over en udstilling om klosterliv og middelalder på klosteret og de mange medicinske urter i klosterhaven, afholdes der større markeder og festivaler bl.a. Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked. Der er adgang til toilet og vand.

Tibirke Kirke

Tibirke Kirke er antagelig bygget omkring 1120-1130 som en lille romansk kampestenskirke bestående af kirkens nuværende andet og tredje fag samt et lille kor med apsis.

I 1500-tallet hærgede en omfattende sandflugt fra kysten ved Asserbo og lagde i løbet af et par hundrede år hele egnen øde. Før sandflugten havde området, ligesom det øvrige Sjælland, spredte bebyggelser og dyrket land, hvor jorden kunne bære det.

Annisse Kirke

Annisse Kirke er beliggende i Gl. Annisse med en fantastisk udsigt over Arresø, lige når man kommer ud af våbenhuset. Annisse Kirke er omtalt første gang i 1175 i forbindelse med et mageskifte mellem Biskop Absalon og Æbleholdt kloster.

Efter reformationen blev kirken anneks til Ramløse Kirke med Annissegård som anneksgård. Som ved alle gamle kirker knytter der sig et sagn til stedet. Et af disse fortæller, at kirken skulle have stået på ”Thomsebakken”, men blev forstyrret af trolde og måtte flyttes.

Alsønderup Kirke

Kirken er første gang nævnt i et udateret mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt kloster i årene 1171-78, hvorved bispetienden kom til Æbelholt. Det blev bestemt, at kirken skulle nedbrydes og at menigheden skulle søge Æbelholt klosterkirke.

Kirken stod derefter øde men blev ikke nedbrudt, og et kongebrev af 29. maj 1561 bestemte, at den atter måtte tages i brug, da sognefolkene klagede over, at Æbelholt lå for langt borte og var for stor at holde ved lige. Sognefolkene skulle herefter vedligeholde kirken og have præst og degn fælles med Tjæreby Kirke.
I 1567 var der 21 tiendeydere i sognet og i 1651 blev kirken betegnet som anneks til Tjæreby og er stadigvæk et pastorat med denne. I 1875 købte kommunen kirken af statskassen for 9.520 rigsdaler.
1. april 1970 overgik den til selveje.

Ramløse Kirke

Ramløse kirkes historie går tilbage til det 12. århundrede, idet den første gang er omtalt i 1211, men regnes for at være en del ældre.

Allerede tidligt besad Roskildebiskoppen en fogedgård i Ramløse, hvor biskop Rike ifølge Saxos Danmarks krønike blev dræbt i 1139. Denne fogedgård – Hovgården – lå ikke på den nuværende Hovgårds plads, men ved Himmerigshøj. Her har man gentagne gange pløjet store mængder af munkesten op, som formodes at stamme fra bispens gård.

Det lokale engagement er stort i lokalsamfundet omkring Ramløse.

Mårum Kirke

Mårum Kirke ligger i udkanten af Mårum mod syd-øst. Kirken dækker et sogn, som breder sig helt ned til Solbjerg Engsø.

Mårum nævnes 1231 som Martheme i Kong Valde­mar Sejr’s jordebog, i matrikel 1688 som Morume og 1844 som Maarum. I 1339 kan man for første gang læse om en præst i Mårum. Man kan også finde optegnelser fra 1567, hvor der er 27 tiendeydere og i 1647 omtales kirken, som kongens og i 1873 afhændes kirken til en del af  tiendeyderne og overgik helt til selveje 1. april 1915.

Kirken ligger ret højt i landskabet i sognets nordøstre del, i den sydlige udkant af byen. Kirkegården, som er udvidet betydeligt mod vest, hegnes for den ældre dels vedkommende af hvidtet kampe- og teglstensmur, dækket med to-tre rækker tagsten.

  Tilmeld nyhedsbrev
SUBSCRIBE TO NEWSLETTER

Dear visitor. Please feel free to subscribe to our newletters and be informed about latest news, events and updates.

I agree with the Terms & Conditions
  Subscribe
* we hate spam and never share your details.
×