OM ESRUM-TISVILDEVEJEN

Et bæredygtigt projekt

Esrum-Tisvildevejen er skabt, og skabes fortsat, i et samarbejde mellem mange frivillige borgere, lokale foreninger, mindre lokale virksomheder og institutioner bl.a. Museum Nordsjælland, Visit Nordsjælland, Esrum Kloster, Ramløse og Pibe Mølle, Naturstyrelsen, kirkerne og Gribskov Kommune.

Projektet er et ”Open Source” projekt, hvor det liv, og den energi og økonomi der eventuelt måtte genereres i forbindelse med udviklingen af Esrum-Tisvildevejen, har til hensigt at komme alle involverede til gode og skabe en synergieffekt, både for de besøgende og for dem, som er med til at skabe Esrum-Tisvildevejen.

Vi mener, at dette er en bæredygtig måde at tænke samfund og turisme på – at skabe grundlag for oplevelser, som fører til glæde for alle dem der engagerer sig.

 

 

Foreningen samarbejder med en række overnatningssteder og fødevare-producenter langs Esrum-Tisvildevejen. På billedet ses vin fra Gardbolund Naturvin.

Vision for Esrum-Tisvildevejen

  • Esrum-Tisvildevejen skal skabe rammen for unikke vandringer i Nordsjælland, hvor mødet mellem kultur, natur og mennesker skaber social, kulturel og økonomisk vækst, fællesskaber og glæde.
  • Esrum-Tisvildevejen er en port ind i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
    En korridor som binder nationalparkens områder sammen.
  • Esrum-Tisvildevejen vil åbne Nordsjælland op – både for os selv, og for dem som gæster vores egn. Vi vil lære om den kultur vi glemte, og den vi ikke kendte.
  • Esrum-Tisvildevejen er grundlaget for nye netværk, nye fællesskaber, nye oplevelser og ny vækst.
    Esrum-Tisvildevejen er et sted, hvor mennesker, landsbyer, foreninger, myndigheder og erhverv kan gro i positiv samklang og samskabelse.

På vandringens præmisser

“Vi vil med Esrum-Tisvildevejen vise en del af Nordsjælland, som ikke er en fortegning, et ønskebillede eller en forestilling om det turisten helst vil have, men Nordsjælland, før og nu, i sin umiddelbare, naturlige og smukke fremtræden. 
På vandringens præmisser opleves i stedet mennesker, kultur og natur ved at bevæge sig langsomt igennem egnene, ved at møde de mennesker der lever deres hverdagsliv her, og som gennem Esrum-Tisvildevejen inviterer indenfor i landsbyerne til overnatning, mad og en snak.

Vi har med Esrum-Tisvildevejen forsøgt, at skabe et praktisk grundlag for, at du kan opleve denne del af Nordsjælland i vandretempo, og dermed få muligheden for at synke ind i den fantastiske oplevelse det er, selv at gå gennem landskaber og landsbyer.


Rigtig god rejse!”

Rigmor Westh Baagøe, Initiativtager til Esrum-Tisvildevejen

En gruppe pilgrimme skyder genvej over hestefolden mellem Esrum Kloster og Møllegården på den første dagsetape, der går gennem Grib Skov, og ender i Mårum

Om Foreningen bag Esrum-Tisvildevejen

Foreningen blev stiftet den 1. juli 2017 i Annisse under navnet KulturNaturNordsjælland.

Foreningen har til formål, på almennyttigt grundlag, at fremme, understøtte og videreudvikle Esrum-Tisvildevejen. Foreningens navn er i dag Foreningen Esrum-Tisvildevejen og har hjemsted i Gribskov Kommune

Foreningens medlemmer udvælges på baggrund af faglige og personlige kompetencer og engagement, som antages at være til gavn for formålet og hermed for projektet Tisvildevejen.

Foreningens medlemmer fungerer, som arbejdende medlemmer med afsæt i deres forskellige kompetenceområder og netværk.

Nye ture

April, 2021

  Tilmeld nyhedsbrev
SUBSCRIBE TO NEWSLETTER

Dear visitor. Please feel free to subscribe to our newletters and be informed about latest news, events and updates.

I agree with the Terms & Conditions
  Subscribe
* we hate spam and never share your details.
×
X