Oplev det landlige idyl på Klokkerstræde 9. Læs mere herunder

OVERNATNING PÅ ANDEN ETAPE
MÅRUM – ANNISSE

Her er en oversigt over Bed & Breakfasts på anden etape, som lige nu udbydes. Anden etape går mellem Mårum, Kagerup og Annisse.

Langt de fleste overnatningssteder på tisvildevejen.dk er familier, der har mulighed for at stille en overnatningsmulighed til rådighed for vandrer på ruten. Det betyder, at du kommer til at overnatte i et privat hjem i de rammer, pågældende kan tilbyde under hensyn til familiens arbejde, skole mv.

Det er vigtigt at afstemme forventningerne, så alle har en god oplevelse og vi på den måde fortsat kan have mange overnatningstilbud på ruten.

Ved at klikke på teksten under billedet, får du flere oplysninger om det pågældende sted.

Vi håber, du finder noget, du kan bruge.

Landsbyidyl i Gl. Annisse

 

På Klokkerstræde 9 i det Gl. Annisse, lige bag kirken findes denne lille oase, hvor du får oplevelsen af den ægte landsby idyl. Der er 3 hundrede meter til Arresø og kirken er nabo. Der er delt badeværelse, adgang til terrasse, mulighed for at lave te og kaffe. Forplejning kan tilkøbes i form af morgenmad (65 kroner), madpakke (50 kroner) og aftensmad (100 kroner). Ejerne har hund, som ikke fælder.

  • Pris: Overnatning: 200 kroner pr. person, inkl. håndklæde/sengelinned  i delt dobbeltværelse.
  • Bestilling- betaling: Tilmelding senest dagen før inden kl. 16.00. Betaling kontant eller ved mobil pay ved ankomst.
  • Kontakt: Anette Blaabjerg via. tlf. 48286455 (fastnet) eller 26166455 (mobil)
  • Adresse: Klokkerstræde 9, Gl.Annisse, 3200 Helsinge

Haldbjerg Shelters

Overnatning i det særlige naturområde på Haldbjerg ved Solbjerg Engsø.

Haldbjerg Shelters tilbyder ophold og overnatning året rundt under åben himmel, i telt eller shelter med udsigt til den smukke natur ved Solbjerg Engsø og Gribskov.
Gå på opdagelse i det særlige naturområde på Haldbjerg med naturbeskyttet overdrev, lille sø, spiselig skovhave og kløft med stejle skrænter. Naturaktiviteter såsom klatring i de gamle egetræer, madlavning over bål med kok, team-øvelser mm. tilbydes via deres hjemmeside
Alle gæster har adgang til 
bænkebord, toilet, the-køkken med vand og el, opholdsrum, wi-fi, samt bålsted med brænde ad libitum. Eget telt eller hængekøje kan medbringes. Madpakker/picnickurve mv. til morgen/middag/aften kan forudbestilles.

Pris: Overnatning: 100 kr. pr. voksen/nat, børn under 12 år 50 kr/nat. Leje af shelter/bålhus fra 300 kr. eller telt/tipi/stjernetelt fra 200 kr. Ved booking online, gives 25% rabat, hvis du skriver rabatkode ETV.
Betaling: Booking via hjemmeside, betaling via mobilepay eller kontant.

Kontakt: Haldbjerg Shelters v. Tonny Pedersen, tlf. 51 86 88 80 eller via mail
Adresse: Kagerupvej 21, 3200 Helsinge

Lykkelandsgården B&B

Vi bor på en smuk, fredeligt beliggende gård fra 1830’erne med jord til Arresøen, 500 m til Pøleåen og Nejede Vesterskov og 500 m til Gl. Annisse.
Vi har 2 dobbeltværelser og 2 enkelt-værelse i ombyggede staldlænger med eget bad /toilet og stort køkken med brændeovn. Er I flere, har vi mulighed for at lave opredninger i stort fællesrum.

Idyllisk gård fra 1830’erne med jord ned til Arresø.

Priser: 1 seng med sengelinned og håndklæde: 250 kr.
(Enten i enkelt seng eller delt dobbeltseng). 1 feltseng til sovepose: 100 kr.
Morgenmad 60 kr, madpakke 50 kr, aftensmad, 2 retter: 175 kr

Kontakt Hans Klausen (tlf. 23 46 60 74) & Karen Bering (tlf. 29 84 72 86)
Adresse: Præstevej 99 (tidl. Lyngen 6), Annisse, 3200 Helsinge.

Campingvogn eller telt i Gl. Annisse

Skønt udkigsspot langs Esrum-Tisvildevejen. Overnatning i hyggelig mindre campingvogn eller telt med ”egen” ugeneret have er beliggende med udsigt over Arresø og Gl. Annisse kirke. 
Ofte ses rådyr, harer og fasaner, i sommerperioden holder Nattergalen til i nærliggende skel. Der kan bestilles mad både fra slagteren og bager i Gilleleje eller hjemmelavet mad, evt. som low carb food. Måltider skal bestilles senest kl. 14 dagen før og ved ankomst søndag skal der senest bestilles fredag kl. 14. Grill, kul mm. udlejes. Morgenmad og frokost pris pr. pers: 75 kr + ekstra hvis det bestilles fra slagter eller bager.

Ud over tørkloset i skur kan husets toilet benyttes i tidsrummet 6.30-7.30 + 16 – 20. Der findes sti ned langs søen med badestrand og badebro. Kajakker og cykler udlejes 50 kr/stk. Yoga nord findes 2 km længere nede ad vejen.

 

Pris: Overnatning for 1 pers: 250 kr. Flere personer + 100 kr. pr. pers.
Håndklæde og sengelinned er inkluderet.

Kontakt: Anette Grønnegaard tlf. 53558777 el. 41964532 eller via mail
Adresse: Dalenborgvej 11, Gl. Annisse, 3200 Helsinge.

B&B I KAGERUP

Et smørhul i Kagerup, med smukke og fredelige omgivelser. Her er mulighed for at sidde i haven eller i stuen, og hygge sammen med Anita og Knud som gerne serverer en kop kaffe eller the. Morgenmad er med i prisen, og der kan smøres madpakke ved forudbestilling for 30 kroner pr. person. Der er mulighed for at spise med og aftenhygge i stuen til aften, ved forudbestilling 50 kroner pr. person. Der er adgang til køkken og eget bad og toilet. Stue og køkken.

Yderligere information: 

Vi har en dejlig labrador, som elsker alle, derudover har vi en kat og duer. Der er ingen af dem som kommer i soveværelset. Vi kan godt afhente i nærområdet, det skal dog aftales på forhånd.

Pris: 500 kr for et dobbeltværelse, inkl. Håndklæde og sengelinned. 300 kr for et enkeltværelse, på første sal, inkl. Håndklæde og sengelinned. I begge tilfælde har man eget bad og toilet.

Betaling: Senest 14 dage før overnatning. Der kan betales med mobilpay eller ved bankoverførsel.  Det aftales ved bookning.

Kontakt: Anita og Knud Petersen. Knud: 22414018 Anita: 20681918 via mail
Adresse: Gribskovvej 75, Kagerup, 3200 Helsinge

 

 

 

Nye ture

Januar, 2021

  Tilmeld nyhedsbrev
SUBSCRIBE TO NEWSLETTER

Dear visitor. Please feel free to subscribe to our newletters and be informed about latest news, events and updates.

I agree with the Terms & Conditions
  Subscribe
* we hate spam and never share your details.
×
X